Vores vision
At sætte et grønnere aftryk
Danones produkter kommer fra naturen. Derfor anser vi det for vigtigt at arbejde for beskyttelse af miljøet.
I 2008 havde Danone nået de fleste af de langsigtede miljømål, vi havde sat for os selv (for eksempel at mindske vand- og energiforbruget), og derfor var det tid til at sætte nogle nye. Vi identificerede fem områder, hvor miljøpåvirkningen havde størst betydning og satte nogle konkrete mål at arbejde hen mod. Hensigten er at forandre virksomheden hurtigt, og vi har valgt CO2 som en indikator for denne udvikling. Valget er faldet på CO2, fordi det er en faktor, som fører til en lang række andre miljøpåvirkninger.

Mål fodaftrykket
Som udgangspunkt for arbejdet med at forandre virksomheden er det nødvendigt at kunne måle effekten af sine handlinger. Derfor har vi implementeret et værktøj, som vi kalder Danprint, der er specielt tilpasset Danones forretning.
Værktøjet er blevet certificeret af tre uafhængige organisationer:
- PriceWaterhouseCoopers
- Carbon Trust (en britisk not-for-profit-organisation)
- ADEME (det franske agentur for miljø- og energiforvaltning)
Danprint er udviklet af EAU Cluster, og det anvendes inden for alle Danone-koncernens forretningsområder. Vores mål er nu at opbygge en komplet database over vores CO2-udledning, så vi kan foretage sammenligninger på tværs af landene for derved at finde den bedste måde at reducere vores CO2-udledning på. Samtidig kan vi overvåge, hvordan det går med at leve op til målene.
Tilpasning af governance-principper
For at understøtte udbredelsen af Danprint i organisationen, har vi indført en struktur, der inddrager miljøhensyn i virksomhedens beslutninger. Vi har:
- Udnævnt to natursponsorer i forretningsudvalget
- Etableret en naturbeskyttelsesafdeling, som rapporterer direkte til koncernens ledergruppe
- Miljødirektører i alle virksomheder
- Skabt en Nature Finance Management-afdeling
- Dannet 110 ”CO2 Masters”-grupper for at sikre koordinering i arbejdet med at nedbringe af CO2-udledning i hvert enkelt datterselskab
- Gjort målet om at mindske CO2-udledningen til en del af bonussystemet for virksomhedsledere i datterselskaber
- Inddraget CO2 som en del af præstationsmålene for koncernens topledelse på linje med en række finansielle målsætninger
Hvad vi gør
Danones vej mod en grønnere drift er styret af tre forestillinger:
- Vi skal ikke kun se på miljøinitiativer. På langt sigt er det kombinationen af sociale, samfundsmæssige og miljømæssige initiativer, der vil gøre størst forskel.
- Forandringerne skal komme fra løsninger, som skabes i samarbejde mellem vores interessenter. Det er afgørende, at vi formår at overvinde de modsætninger, der ofte eksisterer mellem virksomheder og borgergrupper, der arbejder mod samme mål. Det er dette samarbejde, der vil kunne skabe de nødvendige politiske forandringer.
- Forandringerne er afhængige af, at virksomheder formår at lede sine samarbejdspartnere i samme retning – både bønder, mælkeproducenter, leverandører, etc.

