Vores fokusområder

Danones produkter kommer fra naturen. Vores mål er, at så mange som muligt skal få adgang til fødevarer. Derfor er det en selvfølge, at vi skal hjælpe med at passe på miljøet.

Vi har allerede gjort meget for at mindske vores eget vand- og energiforbrug. Og i Danone Group er vi nu gået videre og har udpeget fem områder, hvor vi har et særligt ansvar: påvirkning af klimaforandringer, emballage, landbrug, biologisk mangfoldighed og beskyttelse af vandreserver. Målet er, at vi hurtigt skal gennemgå alle de ting, vi gør, for at sikre, at vi arbejder på en miljørigtig måde.

Som en samlet indikator på vores miljøarbejde har vi valgt at følge vores udledning af drivhusgassen CO2.

Mindre udledning af CO2


I 2009 udledte Danone i alt 16 millioner ton CO2-ækvivalenter. Lidt over halvdelen – 52 procent – kom fra vores landbrugsprodukter, 19 procent kom fra transport, 18 procent fra emballage og 11 procent fra vores fabrikker.

Samme år satte vi os et mål om at mindske vores CO2-udledning med 30 procent frem mod 2012. Det skal vi gøre ved både at bruge mindre energi og renere energi. Helt konkret arbejder vi på at mindske energiforbruget på fabrikkerne med 20 procent og ved at øge anvendelsen af vedvarende energi i samme takt.

Nogle af vores tiltag:

  • At forbedre energieffektiviteten og mindske forbruget af råvarer
  • At vælge tog- eller søtransport frem for at køre vores varer i lastbiler og at holde transporten af både medarbejdere og produkter på et minimum
  • Undgå unødvendig emballage, udvikle metoder til genanvendelse og arbejde for, at vi gør vores råvareproduktion mere bæredygtig
  • Arbejde med vådmarksprojekter for at forbedre jordens evne til at optage og lagre CO2
  • Genopretning af udsatte områder

Viden øger bæredygtighed

Danone er verdens førende mejerikoncern, og mælkeproduktionen er udgangspunktet for alle vores produkter. Samtidig ved vi, at landbrugssektoren som helhed står for af 25 procent af den samlede globale udledning af drivhusgasser, bruger 70 procent af verdens vandressourcer og står for 40 procent af den forurening af grundvandet, der sker rundt om i verden.

Danone har igennem snart 10 år samarbejdet med vores mælkebønder om at udvikle et bæredygtigt landbrug og frem for alt en bæredygtig mælkeproduktion. Selv om vi kun bruger 0,8 procent af verdens mælk, har vi produktion i mere end 20 lande og får mælk fra mere end 15.000 steder. Det giver os en mulighed for at påvirke udviklingen – og et ansvar for at gøre det.

Det handler helt konkret om at tage nye metoder i brug og om at sprede information og viden til alle de mælkebønder, vi samarbejder med. Vi har også udviklet vores egne Danone-retningslinjer for mælkeproduktion, og i visse lande giver vi direkte støtte til bønderne for, at de kan leve op til vores høje krav.

Vi pakker stadig lettere ind

I Frankrig har Danone arbejdet med forskellige genbrugsprojekter i mange år. For seks år siden tog vi endnu et skridt ved at beslutte, at vi på 10 år skulle mindske vores totale emballage-forbrug med 10 procent. Lettere og mindre ressourcekrævende indpakning er allerede på plads. For eksempel er vægten på en Actimel-flaske blevet mindsket fra 11 gram til 6,5 gram.

Vi arbejder også med bedre og mindre ressourcekrævende materialer – for eksempel i yoghurt-kartonerne. Og det arbejde går også fremad. På fem år er vi på vej i mål med en opnået fem procents lavere totalvægt på vores samlede indpakning.