Historien bag Danone

Danone blev grundlagt af spanske Isaac Carasso, som lavede den første Danone-yoghurt tilbage i 1919. Isaac Carasso døbte sit produkt Danone efter sønnen Daniel, hvis kælenavn på den spanske dialekt catalansk var Danon. 10 år senere blev den første franske fabrik bygget.

Under Anden Verdenskrig blev familien Carasso, som var jøder, tvunget til at flygte til USA. Der blev firmaet Dannon Milk Products Inc. grundlagt i samarbejde med den schweiziskfødte spanier Joe Metzger. I 1951 vendte Daniel Carasso, som altså lagde navn til Danone, tilbage til Paris for at drive familiens selskab i Frankrig og Spanien. Den amerikanske virksomhed blev solgt fra i 1959.

I 1967 blev Danone slået sammen med Gervais, som var Frankrigs ledende producent af flødeost. I 2007 overtog Danone det hollandske selskab Royal Numico, som på det tidspunkt både var en ledende producent af børnemad og førende inden for medicinsk ernæring.

Tidslinje

1852 Franskmanden Charles Gervais begyndte at producere flødeost i Normandiet.

1929 Isaac Carasso startede den første Danone-fabrik i Frankrig.

1967 Sammenlægning af Gervais og Danone.

2007 Danone overtog det hollandske selskab Royal Numico

Danone: Den danske historie

Danones produkter har været til stede på det danske marked siden 1993. Siden er de også kommet til Sverige i 1999 og Norge i 2005.

I dag har Danone skandinavisk hovedkvarter i Sverige, mens det danske kontor ligger i Høje Taastrup. På det danske marked sælger vi i dag et udvalg af koncernens mere end hundrede varemærker. Du kan se hvilke under menupunktet 'produkter'.